For 24 somre siden så vi sådan her ud. Christina med hjemmeklippet pandehår og lillesøster Louise på skødet.
Vi er vokset op i Tyskland, hvor vi levede af masser af e-numre, Kinder Maxi og fischStäbchen. Fik vi lov til at bestemme aftensmaden, kastede vi armene i luften og råbte "dåseravioliiii ..." Heldigvis serverede mor Irma også andre gode sager. Hun var Karoline-ambassadør og gjorde i det hele taget ret meget ud af, hvad vi spiste. Hun dyrkede moden og var med på 80'ernes fondu-bølge og 90'ernes pastaglæde.
Vi elsker ordentlige råvarer, økologi og i det hele taget måltider og mad, der er blevet kælet for. Og mennesker, der går op i dét, de laver, næsten uanset hvad det så er. Alt det vil du kunne læse meget mere om her på bloggen.
Kinder-chokolade er forresten stadig en favorit.
Christina & Louise
Engang imellem fik de også lidt Hvidt brød og en gulerod.
SvarSletDet er rigtigt mor. Og så røg vi i seng, så dig og far kunne nyde Jeres bøffer og milkshakes!
SvarSletDenne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
SvarSletTid til en lille kommentar om hvornår æblerne i baghaven er modne. Ingrig Marie er klar i starten af oktober. Belle de Boskop, et skønt madæble er klar i starten af november. Gråsten slut oktober. Det er i følge de kloge frugteavler, men æblerne lever deres eget liv, så en god måde at tjekke om æblerne er klar til at blive plukket, er at tjekke om kernerne er sorte eller om det slipper træet ganske nemt.
SvarSlet